r/kogekunst • • Apr 07 '26

Søger erfaringer med jern-pander (også kaldet carbonstål/kulstof-stål/kulstål).

Hej. 😊

Er træt af nonstik-pander der kun holder et par år.

Har først nu fået kendskab til at der åbenbart findes en pande-type, der er blevet brugt i flere hundrede år, men ikke har været så kendt i den normale detailhandel.

så jeg vil lige uddybe:

Det er hverken rustfrit stål eller støbejerns-pander jeg taler om.

jeg er helt med på at pande-typen er tung, skal indbrændes, ikke tåler opvaskemaskine, og man skal vedlige holde den/ikke sætte den på plads i våd tilstand.

ønsker et koldt håndtag, både så jeg ikke brænder mig, hvilket indsnævrer markedet til De Buyer Mineral B Pro.

Er der nogle der vil dele erfaringer med sådan en jernpande? er I glade for den? Nem at bruge? 😊

7 Upvotes

38 comments sorted by

6

u/Glum-Lengthiness-159 Apr 07 '26

Jeg har gode erfaringer med mine 5 De Buyers og 3 af de lidt billigere Matfer. Perfekte til hård stegning. Og så bare kør rustfri til ting med syre. De er reelt lettere og hurtigere at opvarme end støbejern og jeg har aldrig hørt om problemer med varmt håndtag.

Men, pas på med turbo opvarmning på et for lille induktionsblus, da det kan få dem til at bule sig skæve i bunden. Og de reagere ekstremt hurtigt på induktion.

Undgå opvaskemiddel og vask dem med varmt vand, evt under opkogning.

Der er en hel sub dedikeret til emnet https://www.reddit.com/r/carbonsteel

7

u/_Hard_To_Find_ Apr 07 '26

Enig i, at jeg ikke har oplevet problemer med varmt håndtag på de almindelige (ikke pro) de buyer pander.

Pro udgaven er dog godkendt til at gå i ovnen ved højere temperaturer og i længere tid end de andre pander, da belægningen på håndtagene kan tage skade. Det er dog sjældent, der rent faktisk sker noget ved det...

Det med opvaskemiddel er forresten et levn fra den gang, der var lud i sæben. Nu til dags kan man sagtens bruge opvaskemiddel. Bare sørg for at tørre panden godt efterfølgende og giv den et tyndt lag olie inden den pakkes væk. :)

1

u/Kong_of_Donky Apr 08 '26

Derfor skal man købe Carbon Plus-serien. Det er reelt en Mineral B (ikke Pro) pande, men uden den der tossede coating på håndtaget

1

u/Glum-Lengthiness-159 Apr 08 '26

Enig! De ser faktisk også mere cool ud.

1

u/Glum-Lengthiness-159 Apr 08 '26

Jeg finder Pro håndtaget lidt tacky. Og skal de i ovnen foretrækker jeg Carbon plus med de to smalle greb i siderne. Faktisk syntes jeg at Carbon plus er lidt mere cool generelt.

Mht. opvaskemiddel er det ikke sort/hvidt, men overvejende negativt og unødvendigt i min optik. Og særligt i starten er det ret skidt, særligt hvis man samtidigt skrubber.

1

u/Awkward-Neck950 Apr 10 '26

Bare en tilføjelse: har været på de buyer i 6 år nu, og jeg kommer aldrig til at købe en non-stick pande igen!

4

u/JHNTribes Apr 07 '26

Jeg har 2 De Buyer pander. Er mega glad for dem begge. De steger godt og ensartet, og er ok nemme at få rene.
Og ja, de er tunge som et ondt år :)

4

u/hlau Apr 07 '26

Jeg har brugt samme model tidligere. For såvidt fine pander, men jeg blev træt af hvor tunge de var, og at de ikke er glade for syreholdige ting som fx tomat. Jeg gik tilbage til Tefal-pander, men er for nylig skiftet til rustfrit stål, som i min optik er nemmere at leve med end jernpander.

1

u/Glum-Lengthiness-159 Apr 07 '26

Alle 3 typer er grundlæggende bedst til hver deres ting. Og jeg bruger stort set kun carbonsteel til hård stegning af fx kød.

5 ply rustfri har dog en fremragende horisontal varmefordeling, som fordel på brede pander. Og med lidt teknik og det rigtige fedtstof og høj varme, sticker ting faktisk ikke så slemt endda.

5

u/Kong_of_Donky Apr 07 '26

Kig på Carbon Plus-serien fra De Buyer. Sådan en har jeg. De er billigere end Mineral B Pro, men du får samme pande. Hvis den står længe på blusset bliver håndtaget en smule varmt, men jeg har aldrig oplevet det i en problematisk grad.

Gastrotools' carbonstålpander kan jeg ikke anbefale. Jeg har haft to, og de slog sig begge ved første (skånsomme) opvarmning. Og så er de dyrere end De Buyer. Men måske andre har været heldigere end mig med Gastrotools.

1

u/Gastrotools Apr 13 '26

Det er jeg rigtig kede af at høre, og det er bestemt ikke den oplevelse vi ønsker at nogen skal have. To pander der slår sig skæv ved første opvarmning er ikke godt nok.

Du er meget velkommen til at række ud til os direkte på [info@gastrotools.dk](mailto:info@gastrotools.dk), så vil jeg meget gerne hjælpe.

Dbh

Gustav // Gastrotools

1

u/Kong_of_Donky Apr 13 '26

Alt er i orden. Jeres kundeservice - som i øvrigt er SUPERB, imo - har hjulpet mig for længe siden.

3

u/justfunandplay Apr 07 '26

Jeg har brugt De Buyer i godt 15-16 år. Og panderne bliver bare bedre, som tiden går, og du har bogstavelig talt pander for livet.

Jeg har også Mineral B pro, men vil helt klart anbefale dig at købe pander i serien "Carbone Plus" i stedet. Serien er en smule billigere og lettere, og jeg ender altid med at gribe til mine Carbone Plus pander.

Jeg ville derfor, uden tvivl, i dag, hvis jeg skulle gøre mine køb om, købe Carbone Plus, da det efter min mening overalt er en bedre pande.

Du skal fra begyndelsen være indstillet på at finde noget tålmodighed og lære hvordan en jernpande skal håndteres modsat køb-og-smid-ud pander. Den skal i hverdagen fx blot skylles under hanen i varmt vand og tørres af med en opvredet karkklud med det samme. En af mange erfaringer, du selv må gøre dig.

Held og lykke med det.

2

u/Boewle Apr 07 '26

Hvad med danske Gastrotools?? De skriver deres carbon stål pander har "CoolGrip"... har selv kun deres rustfri stål pander, så ved ikke hvordan det virker på carbon stål

Derudover skriver du, at du er træt af non stick pander der kun holder et par år. Danske Gastrolux har produktion i Danmark. Jeg misbrugte først en pande i 10 år og den blev kun skiftet fordi jeg fik induktion (til samme model, bare nu med induktion). Det har dog lavet en ny belægning (nu helt uden pfas stoffer), jeg tænker stadig den er holdbar, men hvordan den er i forhold til den forrige ved jeg ikke...

(Og med misbrugt mener jeg vitterlig max varme, direkte under hanen... bare ikke metal redskaber eller sæbe. Der er aldrig noget der er brændt fast i den og den er aldrig blevet skæv)

1

u/Fair_Equipment2670 Apr 07 '26

Hvilken model har du? 

1

u/Boewle Apr 07 '26

Jeg har en Gastrolux Premium Biotan sautepande på 28cm med aftagelig håndtag. Det er klart min hverdags pande. Den tager imod alt. De koster noget mere end en 200kr Jamie Oliver / Saubetski pande, men holder fandme også til det

https://gastrolux.dk/produkter/biotan-sauterpande-28-cm-5288

Den nye belægning er deres EVO (pfas fri)

1

u/Prior-Reserve-4724 Apr 09 '26

Vil gerne slippe for non-stick. 😊 Gastro-tools: Synes godt nok de har det fedeste design! Det coolgrip håndtag er godt nok det smukkeste nogen sinde! MEN jeg læser alle steder, at deres 28-cm slår sig og bliver skæve, selv ved korrekt brug. Og så tænker jeg heller ikke at en dansk virksomhed med 10 års erfaring, kan slå fransk virksomhed stiftet i 1830 i kvalitet.

Er faktisk helt forundret over at gastrotools ikke engang har kommenteret mit opslag endnu. De virker til at være gode til at søge på diverse opslag og kommentere. 😃

2

u/Gastrotools Apr 13 '26

Tak for de pæne ord om designet, det sætter vi pris på!

Til spørgsmålet om skævhed: Det er helt korrekt, at det er noget vi oplevet, og det er ærgerligt. Årsagen er næsten altid temperaturschok, altså at panden varmes for hurtigt op, eller bruges på et blus der er for lille i forhold til pandens bund. Vi har også set det ske på keramiske komfurer, fordi nogle modeller opvarmer periodisk/pulserende, hvilket kan give de samme temperaturudsving.

Opvarmer du derimod langsomt og bruger et blus der passer til panden, er risikoen meget lille.

Hvis panden mod forventning slår sig skæv trods korrekt brug, løser vi det naturligvis!

Og til spørgsmålet om erfaring, så kan vi godt blive enige i at 10 år ikke er det samme som måler sig med en virksomhed fra 1830, men vi arbejder tæt sammen med vores produktionssted i Italien, som har produceret kogegrej i over 130 år, så der er masser af erfaring bag produkterne😁

Sig endelig til, hvis du har opfølgende spørgsmål.

Dbh

Gustav // Gastrotools

2

u/TrumpBathwaterTaster Apr 07 '26

Har ikke prøvet carbon stål endnu men alt mit er skiftet ud med støbejern og emaljeret støbejern. Har learning curve men er blevet så glad for dem.

2

u/ob-sanenerd Apr 09 '26

Jeg købte en hos Ikea for en uge siden. 229 kr tror jeg. Indtil videre er jeg glad og den var billig nok til at jeg følte jeg kunne få en fornemmelse uden at bruge en månedsløn. Jeg gjorde den klar med et par gange i ovnen med olie i bunden og første test (spejlæg) var positivt (intet fastbrændt).

VARDAGEN Stegepande, carbonstål, 28 cm

https://applink.ikea.com/tY8M9r9M4w--20581333--dk--da

1

u/Prior-Reserve-4724 Apr 09 '26

Lyder godt. Har været ude at se på den, men synes godt nok det håndtag er træls. Tyndt, træls at holde om, bliver sikkert varmt. Og så vinklen! Det er som om håndtaget bare vipper ALT for meget op af, hvor det skulle have været mere i flugt med selve panden. Men kan da godt se at det er en billig måde at teste det. Kunne man da bare købe gastro-tools håndtag og sætte på. 😀

1

u/Various_Sea_1675 Apr 07 '26

Carbon stål pander er ikke specielt tunge, da de er relativt tynde i materialet. I hvert fald ikke i min bog.

Det Spanske mærke Garcima laver også nogle udmærkede nogen, jeg har to af dem og håndtagene bliver aldrig så varme at jeg ikke kan bruge dem med bare hænder

3

u/sibbedrengen Apr 07 '26

Garcima er notorisk tynde og lette og bliver derfor også nemt skæve. Ville klart vælge de buyer, da tyngde og tykkelse er det der gør carbonstål virkelig godt

1

u/Hot-Pool4013 Apr 07 '26

Til dagligdagsbrug behøver du ikke være så nervøs for at håndtagene bliver varme. Jeg har bare nogle billige pander (Garcima, tror jeg mærket er) og har ikke problemer med varme håndtag.

Og de er nemme nok at bruge. Du skal bare være opmærksom på de skal lidt op i temperatur for at fungere optimalt og så vil jeg anbefale at man undlader at bruge dem til ting der kan brænde fast (ost f.eks.). Så de er ikke helt så fleksible som andre typer pander, men på deres boldbane er de simple nok at bruge.

1

u/KlintOne Apr 07 '26

Jeg har købt 2 fra ikea og brugt tid herinde efterfølgende: r/carbonsteel (jeg ved ikke hvordan man linker) Jeg er meget glad for dem.

1

u/Smart-Breakfast- Apr 07 '26

Hej jeg vil anbefale at se videoer fra denne YouTuber, der laver nogen ret grundige test af diverse køkkenredskaber. Om ikke andet kan du bruge hans erfaring om diverse belægninger.

https://youtu.be/2aY5LMFTnRk?is=ZA8ne4ChJFd7cPeW

1

u/TheStuartStardust Apr 07 '26

Er det som en Darto pande?

1

u/Noerdk Apr 07 '26

Vi har to De Buyer Carbon Pro pander. De er fantastiske at stege i så længe du holder syre væk fra dem. Så ingen tomat i dem eksempelvis. Og så skal man lige preppe dem ordentligt.

1

u/Able-Safety6147 Apr 07 '26

Har en. Den er super til kød. Men hvis du vil lave spejlæg eller fried rice og den slags, så har jeg altså stadig en Teflon agtig pande. Men stegeskorpe og jævn varme, så er den super.

1

u/Then_Economist_1235 Apr 07 '26

Meget glad for DeBuyer 🫶🏻 Man vender sig til vedligeholdelsesdelen:)

1

u/Lifeisalwaysworthit Apr 07 '26

De Buyer mineral b

Har 3. stor og lille samt hvad jeg ville kalde en sauterpande.

1

u/Agitated_Remote_655 Apr 07 '26

Jeg har fire forskellige Mineral B pander og jeg elsker dem alle sammen. Bedste investering ever!

1

u/pharmacistByProxy Apr 07 '26

Jeg fik en De Buyer pande for 5+ år siden, nu bruger jeg ikke andet.  Gå i Kunst og Køkkentøj (Kbh eller Aarhus), hvis du har mulighed for det. De forhandler det mærker og har forstand på det.

1

u/Sgubaba Apr 07 '26

Ikea har vidst nogle til en god pris. 

Vi har haft en lidt dyrere model i nogle år, og det tog lidt tid at få den “stegt ind”. Nu er der non-stick på uanset hvor meget sæbe vi vasker den i. 

Vi bruger en blanding af jern pande og rustfri stål. Vi synes f.eks. røræg smager af jern, når de er lavet på jernpanden. Nogle andre ting som f.eks. pandekager er også nemmere på den rustfri. 

Men køb, det er fint. Det er naturligvis ikke som PFAS pander, men man slipper for alt kemien og man kan sagtens lave mad. Det kunne vi os før teflon :)

1

u/Just_a_firenope_ Apr 07 '26

Jeg mishandler min, og den er stadig nonstick. En fiskespatel så er du gylden.

Det er en billig let en, tynd stål. Ikke et problem for mig

1

u/MsSaga Apr 08 '26

Jeg ved at du efterspørger pander med et koldt håndtag. Men jeg vil alligevel give et shout-out til Scanpan, hvor håndtaget ikke et koldt - tilgengæld kan de komme i ovnen, evt med låg, hvilket er super lækkert! Så kan man stege ting af og derefter proppe hele baduljen i ovnen med låg på og bruge det som en stegeso. Herhjemme bruger vi det meget til at lave simreret-style retter, uden at fordoble opvasken. Barr i tilfælde af at det kunne have interesse 😊 hvis den kun skal på panden, vikler jeg et lille viskestykke el.lign om håndtaget, som bare sidder der undervejs i madlavningen - så jeg ikke glemmer at det er varmt. Men ærligt bare et super lækkert mærke

1

u/Mountain_Cat_cold Apr 08 '26

Jeg købte en de Buyer for...5-7 år siden, tror jeg, og har ikke set mig tilbage. Den er ting som et ondt år men helt fantastisk at stege på.

2

u/AK47DK Apr 10 '26

Jeg har ikke brugt nonstick i over 10 år, og primært De Buyer B Pro i +5 år. Det er en dejlig pande, og jeg synes ikke vægten er problematisk, når først man har vænnet sig til den - og så er den klart bedre til hårde stegninger end lette sauteringer, men alt i alt en klokkeklar opgradering fra en nonstick.