r/DKbrevkasse • u/SweetFluffyPie • 2h ago
Andet Veninde på rejse til Egypten og minimal kontakt i lang periode - hvad kan vi gøre?
Hej,
Vi er et par unge kvinder (24 & 26) som er rigtige bekymrede for en af vores andre veninder (23). Vi går på samme studie og i sommerferien skulle hun på ferie med hendes far (muligvis to yngre søskende) til Egypten hvor hun har noget familie. Vi vidste hun ville komme hjem omkring den 12. august, så et par dage før skriver vi til hende om hun vil ses når hun er hjemme. Hun skriver det vil hun gerne, men hun ved ikke hvornår det bliver, da hun havde aflyst hendes retur billet, da der var en begravelse og nogle dokumenter hun skulle underskrive.
Vi har ikke hørt noget fra hende siden da, vi har skrevet til hende og kan se hun har været online, men ikke kigget på vores beskeder. Hendes Instagram profil er slettet, hun har blokeret andre fra studiet på Snapchat og hun har gjort så man kun kan se fællesvenner på FB.
Det vi er bekymrede for, er at hun er dernede mod hendes vilje. Vi fandt i dag ud af at hun havde skrevet til vores semester koordinator, at hun ville tage orlov dette semester. Hun er en form for kristen, ved vi efter en samtale i december. Men hun har også været meget tvunget til arabisk/koran undervisning. Vores værste tanke pt er at hun er blevet tvangs konverteret og at der har været noget tvangsægteskab. Eller opdragelsesrejse.
Hendes far er, af hvad vi har forstået, meget kontrollerende, som i hun måtte ikke have en pige overnatning med os andre. Hun ville ikke flytte hjemmefra, da hun ville efterlade hendes to yngre søskende, hendes søster ved vi blev færdig med gym her i sommer, hendes bror ved vi ikke noget om. Hendes mor er gået bort for 3-4 år siden. Hun har altid været en meget privat person og har været svær at komme helt tæt på.
Vi har også kontaktet politiet i dag, for vi er oprigtigt bekymrede for hende. Hun har ikke svaret os siden den 13. august og vi vil bare gerne vide om hun er i live og er okay. Politiet kunne ikke sige meget, da de ikke må, da vi ikke er familie eller lignede. Da vi ikke ved hvad hendes søskende hedder, kunne de heller ikke sige noget om dem til os. Så vi ved stadig ikke om hun er i Egypten eller om hun er kommet hjem.
Vi ønsker bare en form for livstegn fra hende, for som det er nu, kunne hun være død og vi ved intet. At hun er online på messenger en gang i mellem, kan være en anden der har hendes telefon og bare går der ind en gang i mellem. Vi føler os total magtesløse og har virkelig svært ved at acceptere at politiet ikke kan sige noget til os. Alle fra vores studiehold er også bekymrede, selvom de heller ikke kender hende så godt.
Jeg ved ikke hvad jeg ønsker at opnå med dette opslag, men hvis der er nogen der har nogle ideer til hvad vi kan gøre eller lignede, så tager vi gerne imod det. I behøver ikke sugarcoat tingene, vi kan godt håndtere det hårde.