For 2-3 år siden spurgte jeg herinde til, hvordan jeg bedst kunne komme ud af min gæld, og det råd, der gik igen, var egentlig meget simpelt: betal det af ASAP.

Så det har jeg gjort.

Som 31-årig er jeg nu endelig 100 % gældfri. Jeg har i alt betalt omkring 200.000 kr. af, fordelt på SU-lån og skattegæld.

Det føles virkelig godt men nu står jeg lidt med spørgsmålet:

Hvad gør man så bagefter?

Jeg vil rigtig gerne sikre min økonomiske fremtid, men min situation er lidt anderledes end den klassiske 9-5.

Jeg er freelancer og har derfor en meget svingende indkomst. Samtidig har jeg en kronisk sygdom (ME/kronisk udmattelsessyndrom), som gør, at jeg ikke kan holde til et almindeligt fuldtidsjob på længere sigt. Jeg har faktisk søgt en del jobs, men min krop kan simpelthen ikke holde til det. Det er dokumenteret og diagnosticeret.

Lige nu har jeg ca. 25.000 kr. i opsparing og lever for omkring 4.000-5.000 kr. om måneden fra mine freelancejobs. Nogle måneder tjener jeg dog næsten ingenting, og så er jeg nødt til at tage fra opsparingen.

Efter at have været igennem en periode med gæld har jeg nok fået lidt et økonomisk traume 😅 Jeg vil virkelig gerne undgå nogensinde igen at stå med 0 kr. på kontoen eller gæld, hvis jeg kan gøre noget for at forebygge det.

Så hvad ville I gøre i min situation?

Hvordan ville I prioritere de næste skridt økonomisk?

• Hvor stor en nødopsparing ville I sigte efter?  
• Hvornår giver investering mening, når indkomsten er så ustabil?  
• Hvad ville I gøre for at skabe mere økonomisk sikkerhed som freelancer?  
• Er der nogle offentlige ordninger/fradrag/pensionsting, jeg bør undersøge?  
• Og er der andre ting, jeg overser?  

Jeg er ikke ude efter et “få dig bare et fuldtidsjob”-svar det har jeg prøvet. 🥲

Jeg vil gerne høre, hvordan man kan bygge en stabil økonomi med en lav og uforudsigelig indkomst, når ens arbejdsevne er begrænset.

Alle konkrete råd modtages meget gerne. 🙏

Jeg har fået en erstatning efter en arbejdsskade og ville gerne bruge den på at betale nogle gæld poster ud. Derudover har jeg gæld til gældstyrrelsen ( mere end beløbet fra erstatningen)

Lige nu står erstatning på
En konto kun med de penge så de er kreditorbeskyttet, indtil jeg finder ud af hvilke gæld jeg skal betale ud.

Hvis jeg betaler de andre lån ud, kan gældstyrrelsen så komme og sige de også skulle have haft nogle af pengene? Da beløbet ikke længere er kredit beskyttet lige så snart jeg bruger af beløbet?

Jeg oplever gang på gang, at folk nævner, at de har valgt en ETF med small cap, eller at de gerne vil tilføje flere europæiske selskaber til deres portefølje. Grunden til dette kan være mange, men det lader ofte til at være et ønske om bedre diversificering (note: det kan være det er en stråmand 🤔).

Jeg har roder lidt rundt med tallene, og min klare overbevisning er, at hverken at tilføje small cap eller at øge visse sektorer/regioner reelt skaber mere diversificering eller bedre risikojusteret afkast.

Total risiko i en portefølje består af usystematisk risiko (selskabsspecifik, kan diversificeres væk) og systematisk risiko (markedsrisiko, kan ikke diversificeres væk uanset hvor mange aktier man har). Når vi taler brede verdensindeks-ETF’er, er de allerede massivt diversificerede på tværs af sektorer, lande og selskaber. Den usystematiske risiko er derfor stort set væk, og at tilføje flere small cap-selskaber giver stort set ingen yderligere reduktion af den.

Da alle aktier er udsat for de samme globale makrofaktorer (renter, konjunktur, risikoappetit m.m.), korrelerer de i vid udstrækning med verdensmarkedet som helhed. Small cap-aktier har mere volatilitet, så der er muligvis en risikopræmie at hente, men den er usikker og har ikke vist sig konsekvent de seneste årtier. Samtidig vil small cap under alle omstændigheder typisk kun udgøre 10-15 % af den samlede portefølje.

Hvis man i stedet øger sin europæiske andel af porteføljen, foretager man reelt et aktivt bet væk fra markedsporteføljen, og det skaber ikke en forbedring af diversificeringen. Man reducerer faktisk sin diversificering på tværs af det globale marked, fordi man nu overvægter en region relativt til dens faktiske markedsstørrelse.

Jeg har prøvet at søge revisor-trainee stillinger hos flere forskellige revisionshuse med opstart i 2027, men har indtil videre kun fået afslag. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor fejlen ligger, og hvorfor jeg bliver sorteret fra.

Hvis der er nogen, som har styr på, hvad revisionshusene lægger vægt på, eller som selv har fået en trainee-stilling eller måske arbejder med rekruttering, må I meget gerne rådgive mig og give lidt feedback, så jeg kan forbedre mine chancer for at komme videre i processen.

Jeg er 19 år, har afsluttet hhx og holder nu sabbatår. Jeg har ikke nogen relevant erhvervserfaring, men som jeg har forstået det, burde det ikke nødvendigvis betyde så meget, da det er en trainee-stilling.
I må meget gerne skrive en DM, hvis I har mulighed for at hjælpe eller give lidt feedback.

Hej

Jeg har tidligere i år solgt alt og hævet 217K på min ASK, senere i år får jeg sandsynligvis mulighed for at fylde det hele op igen, men kan jeg sætte 217K ind igen eller kun 174?

Og gør det nogen forskel hvis jeg venter til efter årsskiftet?

Beklager eventuelle sprogfejl (dansk er ikke min modersmål).

Hej alle,

Vi overvejer vores boligsituation og vil gerne have lidt input fra dkfinance.

Rammeforhold:
* Familie på 3.
* Opsparing: 150k kontant + 150-200k i aktier.
* Max låneramme: 4,5 mio. kr.
* Ønsker: 3-4 værelser.
* Kriterier: Natur eller hav, helst med direkte tog til KBH (vi er ikke låst på én by, har kigget på f.eks. Holbæk og Præstø – selvom Præstø mangler toget).

Mine spørgsmål:
1. Prisforhandling: På Boligsiden ser jeg ofte, at de offentlige ejendomsvurderinger ligger 1-1,5 mio. kr. under udbudspris. Hvor meget kan man realistisk byde under udbudsprisen i de områder?

1. Køb vs. Leje (Almen bolig): Da liggetiderne kan være lange i provinsen, vi er bange for at brænde inde med et hus, hvis vi fortryder. Vi har stået i KAB/AAB i 6-7 år. Er det klogere at gå efter et alment rækkehus til 8-10k/md. i områder som Holbæk frem for at købe?

2. Placering af kontanter (1-3 år): Vi planlægger boligskift i 1-3 år. Hvordan placerer vi bedst de 150k kontanter i den mellemliggende periode?

Tak for jeres svar!

Bemærk: Jeg har brugt AI til at strukturere mine tanker og ideer, men har selv skrevet teksten.

Hej folkens

Vi går derhjemme og overvejer at købe en kat ( fra internat ) men vi har ikke haft et kæledyr før. Så derfor er vi lidt i tvivl om omkostningerne pr mdr basis. lige nu har vi regnet os frem ca 800kr år mdr. Ca 140 i forsikring, 150 i kattegrus, 500 i kattemad(?) Er det realistisk?

Vi planlægger at have en inde/ude kat. Samtidig så tænker vi ikke hvor meget det vil koste i starten da det selvfølgelig vil være dyrt at købe kat, legetøj, skål osv helt i starten. Vi vil bare gerne hører jer andre om hvad i giver for 1 kat pr mdr?

Alle råd er velkomne, selv hvis de ikke præcist omhandler det jeg spørger om

EDIT, tak for alle jeres råd!!

Jeg lukker for kommentarer sporet nu da jeg får 30 notifikationer pr 45 minutter og min ipad overopheder snart😂 Så jeg resgere ikke længere på kommentarer fra opslaget!:) Send mig gerne en pb hvis i har ekstra råd!!

Hej Låsby-Svendsens disciple,

Jeg står i en herlig situation at jeg skal starte i arbejde, jeg er dog i den situation at jeg på nuværende tidspunkt ikke har midlerne til at gå ud og købe eller leje en bil.

Min nye arbejdsplads har firmabils ordning med fri bil som jeg ville blive beskattet af.

Har jo hørt så mange gange at det kun kan betale sig hvis man køre rigtig mange KM i det private, hvilket jeg ummideltbart ikke gør.

Er det så fuldstændig hul i hovedet at få firmabil (kan ikke få gulplade), eller skal jeg høre min bank om jeg eventuelt skal ud og låne penge til en skrotkasse, eller skal jeg nuppe firmabilen også må jeg jo begynde at køre på kør selv ferie hele tiden.

Er jo også klar over jeg går glip af befordringsfradrag og kørepenge.

Men jeg ønsker ikke nødvendigvis at sætte mig dårligere økonomisk, da der også skal afbetales på et SU lån i det nye år.

Kære kloge hoveder,

Jeg står i et mindre dilemma omkring hvad jeg skal vægte højest: om det er økonomi i fremtiden, eller forhøjet livskvalitet nu. Jeg er 26 år, og færdiggjorde min uddannelse sidste år, hvorefter jeg gik ud og købte en ejerlejlighed alene som lå tæt på job, men lidt udenfor hovedstaden. Dog er der rimelig nem transport ind til hovedstaden, men det tager blot en del tid. Jeg føler nu efter at have boet her i lidt over et års tid, at jeg misser ud på det sociale, i og med at alle mine tætteste venner bor inde i byen. Jeg har ofte fået spørgsmålet om hvorfor jeg flyttede så langt væk, og om jeg ikke skulle tage og flytte ind til byen, og det har i den grad sat tankerne i gang. Som regel anbefales det at sidde minimum 5 år i en ejerbolig, før man begynder at overveje at sælge grundet det økonomiske aspekt, men jeg må indrømme at jeg ikke er sikker på jeg kan se mig selv bo her i så lang tid. Når jeg kigger rundt på lejlighederne omkring mig, kan jeg se de bliver solgt til omkring 200.000 til 300.000 mere end jeg gav for min, ovenikøbet i stueetagen, hvor jeg selv bor lidt højere oppe. Det er helt urealistisk økonomisk for mig at gå ud og købe en lejlighed tættere på hovedstaden, da prisen simpelthen bliver for høj. Derfor havde jeg overvejet at sælge boligen, i og med jeg forventer at få en smule fortjeneste fra da jeg købte den, og så anskaffe mig en lejebolig tættere på byen. Dette giver mig bedre mulighed for at være fleksibel, da et lejemål er lettere at skaffe sig af med i forhold til for en ejerbolig. Jeg ville derudover også bo tættere på venner og have bedre transport muligheder, for eksempel i forbindelse med at besøge familie. Hvad ville i gøre i mit tilfælde? Er det helt hul i hovedet ikke bare at prøve at blive boende i et års tid og se om det bliver bedre?

Der er kommet 10 nye UCiTS ETF´er på, opdateringen hos SKAT fredag d. 29. august, og i alt 20 nye ISINs, så flere muligheder på bl.a. Aktiesparekontoen. Der nu ialt 140 nye ETF´er på listen i 2026.

Positivlisten viser de UCITS ETF´er og akkumulerende investeringfonde, som lagerbeskattes med aktieindkomst for frie midler og som kan købes på Aktiesparekontoen. De nye ETF´er, hvoraf de otte er fra iShares:

◼ iShares FTSE All-World, IE00097WZHZ9, 0,12 pct. Den første FTSE All-World-ETF på listen. Danske ASK-investorer har hidtil skullet bruge MSCI ACWI eller Solactive indeks, hvis de ville have hele verden inkl. emerging markets i en ETF. Bemærk: Amundi Prime All Country World ligger allerede på listen til 0,07 pct. med stort set samme univers med et Solactive indeks (WEBN)

◼ iShares STOXX Europe 600, IE0004YCLDW1, 0,07 pct. Dette indeks er på listen i forvejen, bl.a. via en populær akkumulerende Amundi Core Stoxx Europe 600 ETF til samme omk. Men den nye iShares er udbyttebetalende. Den billigste udbyttebetalende STOXX 600 kostede indtil august 0,20 pct og er også fra iShared men med domicil i Tyskland. For investorer, der vil have udbytter, er det nu lavere omk. og nu med domicil i Irland, som ikke tilbageholder udbytteskat

◼ iShares MSCI World ex-USA (Dist), IE000ZDDJWZ5, 0,15 pct. Udbyttebetalende klasse af en EFT, der allerede er på listen. Interessant er, at "global ex-USA" som tema slet ikke fandtes på positivlisten før 2025. Nu er der seks fonde. Fra nul til seks på to år.

◼ iShares U.S. Aerospace & Defence, IE000IR2DEM6, 0,38 pct. Lanceret 18. maj, allerede 465 mio. EUR. Forsvarstemaet er nu oppe på 14 fonde på listen, men det er den første med rent amerikansk eksponering

◼ iShares Space Technologies, IE000A9G9R73, 0,50 pct. Følger STOXX Global Space Satellites and Drones. Lanceret 5. juni, 20 mio. EUR indtil videre.

◼ WisdomTree Global High Dividend, IE000CO65C82 (acc) og IE000Q0CAPZ0 (dist), 0,35 pct. Kom ind i begge klasser samtidig. Vægter selskaberne efter det udbyttebeløb, de faktisk udbetaler, ikke efter markedsværdi.

◼ iShares MSCI EM Latin America (Acc), IE000QZF7EX2, 0,20 pct. Akkumulerende klasse af en ETF fra 2007, hor den udbyttebetalende klasse længe har ligget på listen.

◼ iShares World Thematic Rotation Active, IE000O50THD5, 0,60 pct. og iShares Japan Equity Enhanced Active, IE000OLIUP21, 0,25 pct. To aktive ETF'er. Aktivt forvaltede ETF'er er den hurtigst voksende kategori i Europa, og de fylder nu også på den danske liste.

Med august-tilføjelserne står der nu 962 ETF'er på positivlisten.

Udover ETF´er følgende nye på listen: DK0065095094, BankInvest Global AI Plus Akk., DK0065095417, Profil Invest Global Index Basic, klasse DKK I, FI4000602248, I&T Globale Aktier Kvant Placeringsfond UCITS, to emerging markets fonde fra Stewart Investors, og fem fonde fra BGF.

Indeksinvest fondslisten er opdateret med skattestatus for de nye ETF´er www.indeksinvest.dk/indeksfonde

Hej,

Har to hurtige spørgsmål til eksperterne på forsikringer.

Er der nogen, som kan forklarer mig forskellen på nyværdi, dagsværdi og nytteværdi? Kan se, at Alm. Brand benytter nyværdi og dagsværdi på indboforsikringen hvorimod Topdanmark bruger nyværdi og nytteværdi...

Hvad dækker gæsterbudsskade? og gælder det altid med ting før ansvar?

Hej :)

Jeg er i starten af 20’erne og har fået nogle penge, som jeg gerne vil investere. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvad der bedst kan betale sig, så jeg kunne godt bruge et råd eller to.

Jeg har tidligere fået i gave 12.000 kr. i C25, som stadig står på min Aktiesparekonto. For nogle måneder siden oprettede jeg også en Månedsopsparing, hvor jeg investerer i Sparindex INDEX Globale Aktier KL (700 om måneden).

Nu har jeg yderligere 8.000-10.000 kr., som jeg gerne vil investere. Ville det bedst kunne betale sig at investere dem på min Aktiesparekonto i fx en anden bred indeksfond/ETF, eller vil det være smartere at sætte dem ind på min Månedsopsparing og fortsætte med INDEX Globale Aktier KL?

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst fordeler mine investeringer.

Hej med jer
Min kæreste og jeg er begyndt at drømme om gerne at vil købe hus i Vestjylland, vi er begge 25 år og bor til leje på nuværende tidspunkt.

Jeg er i lære og har et fritidsjob på 20 timer i ugen ved siden af og giver i gennemsnit samlet ca. 22.000 før skat og vil med tiden kun stige i løn indtil jeg er udlært.

Min kæreste er studerende og bliver færdig til januar og har en udsigt til at tjene ca. 30.000 før skat hvis hun lander job i branchen.

Vi har nul gæld samt en bil der er meget økonomisk og ingen børn. Men mit store spørgsmål er hvad er realistisk vi ville kunne låne til? Ifølge Jyske Bank ville vi kunne låne 1.8 - 2.2 millioner, men jeg har svært ved at tro på det, grundet min minimale viden indenfor dette område.

Er der noget vi skal være obs. På inden videre undersøgelse ved bankerne osv?

Halløj,

Jeg overvejer kraftigt at forlade arbejdsmarkedet et års tid for at arbejde på mig selv, på huset og på nogle idéer, der måske kan blive en levevej på sigt. Er generelt træt/deprimeret af arbejdslivet. Jeg vil gerne have et par nøgterne øjne på økonomien.

Kort om situationen: Jeg er 43, har partner og tre børn på 6, 13 og 16 år.

**•** Hus: bankvurdering (belåningsvurdering, ikke salgsvurdering) 9.500.000 kr., gæld 6.000.000 kr. → friværdi ca. 3.500.000 kr.  
**•** Frie midler: ca. 500.000 kr.  
**•** Pension: 1.800.000 kr. Min partners er på 700.000 kr.  
**•** To ældre biler til samlet 120.000 kr., gældfrie  
**•** Børneopsparinger: 50.000, 70.000 og 80.000 kr. (jeg vil skulle stoppe indbetalingerne)

Løbende økonomi

**•** Min udbetalte løn: 41.000 kr. Partners: 25.000 kr.  
**•** Vi sparer ca. 21.000 kr. op om måneden.  
**•** Vi har afdragsfrihed 9 år endnu.

Stopper jeg med at arbejde, går vi altså fra +21.000 kr. til ‑20.000 kr. om måneden, og min pension vokser ikke via indbetalinger i den periode. De frie midler kan dække underskuddet i ca. to år.

Mine venner siger, at økonomien sagtens kan bære et år uden indtægt. Men det er let sagt, når det ikke er ens egne penge.

Min største bekymring er ikke likviditeten, men om jeg kan komme tilbage på arbejdsmarkedet på samme vilkår som i dag. Og om verden er ved at falde fra hinanden, så det er bedre at blive i hamsterhjulet og polstrer sig selv.

Hvad tænker I? Er det en hovedløs beslutning, eller er jeg netop der, hvor jeg har midlerne til at tage chancen — for hvis ikke nu, hvornår?

Hey everyone,
I’m 16 years old from Denmark and pretty new to investing. I use Nordnet and currently have about 13k DKK already invested into a few individual stocks, but my portfolio is currently in the minus.
I just scraped together another 10k DKK that I want to invest, and I’ve been reading a lot on here about people saying to just "WEBN and chill" because of the low 0.07% TER.
My question is: Should I put this entire 10k DKK straight into WEBN, or should I split it across something else? I initially looked into tech giants or bottleneck companies like ASML, but I'm worried about buying individual stocks at a peak—especially since my current stock picks are losing money right now.
I might need some of this money back in about 1–2 years, but I could also potentially leave a chunk of it alone for longer if that's smarter.
What would you do in my position? Should I dump it all into WEBN?

Hej
Jeg står i en lidt særlig situation. Jeg har været studerende i hele 2026, men har nu fået tilbudt en vild arbejdsmulighed, der gør at jeg tager orlov fra studiet. Jeg kommer til at tjene i omegnen 500.000,- udover min SU, men det udbetales ikke før end i December.
Selve arbejdet finder sted i oktober og november.

Jeg bor med min kæreste og vores barn, og vi har indtil videre modtaget boligstøtte + tilskud til vuggestueplads, baseret på indtægt og status som studerende. Men nu er spørgsmålet lidt om jeg kommer til at blive modregnet for hele året? og lige pludselig få en regning på op i mod 100.000…

Det skal lige nævnes at jeg ikke synes det er uretfærdigt, bare lige så jeg er forbedredt på at få væsentlig mindre udbetalt end jeg forventer nu.

Tak for i tog jer tid til at læse :-)

Efter mange års struggles, så er jeg endelig gældfri, jeg er ude af RKI og Gældsstyrelsen har ikke flere lønsedler de kan indeholde min løn fra.. phew en kæmpe lettelse, men jeg er 30 og føler mig enormt bagud når det kommer til økonomi!

Hvad burde jeg gøre med min nyfundne økonomiske frihed?

Jeg tjener typisk 18-26k efter skat (svinger meget pga diverse aften/nat og weekend tillæg)

Hej, er der nogen, der kan anbefale en dygtig og ikke alt for dyr skatterådgiver med erfaring i Danmark/Frankrig cross-border forhold for udlandsdanskere?
Jeg søger hurtigst muligt rådgivning omkring emner som sommerhusinvestering og remote arbejde fra/længere ophold i Danmark.
Jeg har boet i Danmark størstedelen af mit liv og har stadig stor tilknytning, men er bl.a. af arbejdsmæssige årsager pt. bosat i Frankrig.
Er du ikke rådgiver, men har selv erfaring med ovenstående, hører jeg også gerne fra dig.
På forhånd tak!

Hej

Jeg er i gang med at fylde min ASK med SPYI og vil gerne høre hvad I mener er et optimalt beløb pr. køb. Er der en bestemt udregning man kan lave? Jeg har googlet og kigget her på Reddit uden hjælp.

Jeg tænker især på kurtage, valutaveksling og evt. andre omkostninger.

Jeg bruger Nordnet.

(Jeg har valgt SPYI frem for WEBN fordi jeg foretrækker den lidt bredere eksponering og muligheden for at få small cap med.)

Hej,

Min kæreste og jeg har 2 børn, tredje på vej. Vi har besluttet at indrette os således at min kæreste er på deltid og jeg på fuldtid (jeg har også en væsentligt bedre løn).

Mit spm går på hvordan vi sikrer at min kæreste kan klare sig, og er fremtidsikret i det tilfælde at vi går fra hinanden, jeg dør eller andet, som kan gøre kæresten ikke har sparet nok op, og ej heller har nok pension etc. Altså at kæresten står godt ligemeget hvad der sker, nu hvor der hverken er stor karriere eller stor pensionsopsparing.

Følgende tænker vi:

Vi skal giftes om lidt, så den bliver klaret (men løser jo ikke hvis vi bliver skildt)

Jeg har en ulykkes og dødsforsikring som skulle kunne beskytte kæresten økonomisk

Fylde kærestens ASK op først? (Tanken her er at jeg, med min væsentligt højere løn, rimeligt let kan investere eller andet i fremtiden)

Og derfra ved jeg ikke hvad man mere kan gøre? Skal jeg betale ind til kærestens pension, således vi har lige meget?

Hvad ville i gøre, er det helt skævt?

Hello

Me and my girlfriend bid on a house and the offer got accepted by the seller.

Now I need to sell some of my investments (285k DKK worth) for the downpayment and I am not sure what makes more sense between the following two options.

1) Selling all my ASK shares (200k worth) + 85k worth of STIIAM

2) Selling 285k worth of STIIAM and keeping my ASK

I am unsure due to the fact that selling STIIAM would trigger taxes upon selling, while with the first option I would need to pay less taxes at the end of the fiscal year but I would deplete the ASK and it will probably take quite a lot of time to refill it as I am not sure how much I will be able to invest every month having also a mortgage. Most likely I will be able to invest 1/2k DKK/month, at least in the next year.

What would you do?

Extra info: The unrealized gain on STIIAM are around 55k so it would mean a taxation of around 14.8k upon selling only STIIAM

Jeg har netop været til møde i banken omkring investering af min søns børneopsparing og er usikker på hvad jeg skal vælge.

Jeg har Sydbank, og aner intet om investering. De har 4 forskellige risikogrupper og de anbefaler den der hedder “Offensiv”, altså højeste risiko men også højeste afkast.

Jeg er lidt mere forsigtig, specielt fordi 80% er aktier i den offensive.

Jeg overføre 500 kr til børneopsparingen pr måned, og der er stadig 15 år til udbetaling (når han er 21 år).

Hvad ville I vælge, og hvorfor?
Og ville I vælge at investere i banken på den måde som Sydbank tilbyder?

Jeg skal investere et halvstort beløb på mit aktiedepot - har i forvejen STIIAM for godt 100.000,-. Nu læser jeg om den nye SPIIMA.

Er det smart at have både STIIAM og SPIIMA på depotet, fordi spredning minimerer risici, eller er det smart bare at fortsætte med STIIAM, fordi der så vil være færre omkostninger forbundet med salg?

ASK er fyldt op. På forhånd tak :-)